Behovet for at fastholde en overkommelig arbejdsuge er ikke blevet mindre under coronaepidemien.
Tusindvis af arbejdstagere på verdensplan betaler en dødelig pris for helt uregulerede arbejdstider.
En rapport fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen) og ILO (FN’s Internationale Arbejdsorganisation) konkluderer, at alt for lange arbejdsdage i 2016 medførte ikke mindre end 745.000 dødsfald som følge af slagtilfælde og hjertesygdomme. De to organisationer vurderer, at 398.000 døde af slagtilfælde og 347.000 døde af hjertesygdomme.
I lyset af at coronaepidemien har ændret vores måde at arbejde på, er der grund til at råbe vagt i gevær i fagbevægelsen. I masser af jobs er grænsen mellem arbejde og fritid blevet udvisket. Det medfører lange arbejdsdage for alt for mange – især i lyset af at mange virksomheder har måttet lukke kontorer for at spare penge, hvilket har betydet, at de ansatte som har bevaret deres job, har fået længere arbejdsdage.
Voldsom arbejdsbyrde betyder tabte leveår
Rapporten registrerer, at ca. 9 % af verdens befolkning har arbejdsuger, der overstiger 55 timer. Den tunge arbejdsbyrde skønnes at betyde mere end 23 mio. tabte leveår. I perioden 2000-2016 steg antallet af dødsfald forårsaget af hjertesygdomme på grund af lange arbejdsuger med 42 %. For slagtilfælde steg antallet med 19 %.
Mænd er mest udsat
Det er mændene som dør for tidligt. Ca. ¾ af dødsfaldene er blandt mænd. Det er middelaldrene og ældre personer som dør. Der er særlig mange dødsfald i alderen 60-79 år og netop mænd som har haft lange arbejdsuger i alderen fra 45 år til 74 år. Den klare konklusion er, at meget lange arbejdsdage udgør en voldsom arbejdsrelateret arbejdsbyrde, hvor stress er en væsentlig faktor.
Danske forhold
Vi skal tilbage til år 1900, hvor den ugentlige arbejdstid var 60 timer i Danmark. I dag er den gennemsnitlige arbejdstid ifølge Danmarks Statistik et pænt stykke under 40 timer. Arbejdstiden i Danmark er også mere jævnt fordelt modsat mange lande, hvor de lange arbejdstider er knyttet til færre ansatte.
Danmark har ingen generel lov om arbejdstid. Arbejdstiden fastsættes i ansættelseskontrakten – som eventuelt hviler på en overenskomst eller lokalaftale.
Der er dog tre lovfastsatte regler om arbejdstid: 11-timers reglen, reglen om et ugentligt fridøgn og 48 timers reglen.
”48 timers reglen” fastslår, at arbejdstiden over en periode på fire måneder højest må udgøre 48 timer i gennemsnit per uge. Den ugentlige arbejdstid kan således være længere i nogle uger, hvis den kompenseres med kortere arbejdstid i andre uger. Denne regel stammer fra EU´s arbejdstidsdirektiv.
Arbejdsgiveren har altså en pligt til at sikre, at overtrædelse af den lovbestemte 48 timers-regel ikke finder sted.
Sker dette ikke, er medarbejderen berettiget til en godtgørelse. Uanset at medarbejderen frivilligt har påtaget sig arbejdsopgaverne, vil arbejdsgiveren være ansvarlig, men godtgørelsens størrelse kan lempes. 48 timers reglen gælder ikke for ledere.
I Danmark er det først og fremmest i kraft af en stærk fagbevægelse, som i de sidste 100 år har kæmpet for regulerede arbejdstider, at Danmark ikke generelt kan sammenlignes med mange andre lande. Men WHO’s og ILO’s konklusion om en høj risiko for at dø af slagtilfælde og hjertesygdomme er en advarsel, som vi ikke må overse i Danmark.
Vi har stadig en del erhverv fx transporterhvervet, hvor der ingen beskyttelse er for mange arbejdstagere og endelig har vi ikke altid en stopklods ift. arbejdstagere, som ikke selv kan regulerede deres arbejdstid.