Jul på Arbejdermuseet

Der er julehygge for hele familien fra den 20. nov. til 30. dec. Kom gratis ind som medlem af safu og få en hyggelig pause – væk fra julens stress og jag. Giv din børn eller børnebørn en rigtig fin oplevelse. Der er et stort tilbud af aktiviteter lige fra skattejagter, julebanko og meget mere. Endelig er der Café & Ølhalles populære julebord med alt hvad dit julehjerte kan begære.

Besøg Arbejdermuseet i juletiden og få en hyggelig stund for dig og din familie med god afstand og masser af gammeldags julestemning. Gå en tur i den klassiske udstilling fra 1950’erne, der er blevet pyntet op til jul med husmoderens små midler. Lav kludedukker og garnnisser i juleværkstedet eller kom til julebanko i weekenden, gå på nisseskattejagt med de mindste hver dag og nyd en lunende kakao eller kaffe med lækkerier i kaffebaren.

Der sørges naturligvis for, at der er god afstand og et passende antal gæster, så alle kan føle sig trygge når de er på besøg. Alle skal bære mundbind.

Hver dag er der juleskattejagt for børn, og i weekenden kan man lave garnnisser i værkstedet, komme til julebanko, hvor man kun sidder sammen i den lille familie, og meget mere.  Alle aktiviteter er gratis for børn.

Læs mere om Jul på Arbejdermuseet her

Book på forhånd dine billetter her også selv om du har gratis adgang. Så er du sikker på, at der er plads.

Send en mail til safu@safu.dk og få en mail retur, som du kan vise ved indgangen. Den bekræfter dit medlemskab.