FTFa tager den nyeste teknologi i brug før alle andre. Brug Jobmakker til at skrive din ansøgning.

Nu kan alle, der vil søge job, bruge FTFa’s nye Jobmakker til at skrive første udkast til ansøgningen. Som de første i branchen bruger a-kassen nemlig kunstig intelligens til at matche cv og stillingsopslag i en ansøgning. ”Nu bliver det mere lige for alle at søge job,” siger Kasper Højvang Kyed, der er adm. direktør i FTFa.

Hvem har ikke siddet i den situation at skulle skrive en ansøgning, som helst skulle føre til en jobsamtale? Det kan være et større arbejde, men det bliver lettere fremover. FTFa har som mål at levere de bedste digitale løsninger til sine medlemmer og er den første a-kasse, som bruger den nye teknologi (GPT3) til noget, der kan gøre en stor forskel, når man vil søge job. safu’s medlemmer er blandt de første, som kan anvende den ny teknologi og det passer godt til netop safu’s medlemsgruppe. Det har nemlig vist sig, at safu’s medlemmer i høj grad er digitale frontløbere.

Jobmakker til jobansøgning

I flere år har arbejdsgiverne brugt robotter til at screene jobansøgere. Nu får jobansøgerne mulighed for også at bruge teknologien. Jobmakker gør det lettere at søge job. Det er kunstig intelligens, som hjælper dig med at skrive en ansøgning. Alle kan bruge Jobmakker og den er gratis at bruge.

Hvad kan jobmakker?

Jobmakkeren skriver det første udkast til din næste ansøgning. Alt du skal gøre er at kopiere dit cv ind + teksten fra det stillingsopslag, du gerne vil søge. Herefter skriver jobmakkeren et udkast til din ansøgning, som du efterfølgende kan arbejde videre med.

Hvor finder jeg jobmakkeren?

Det gør du på ftfa.dk/jobmakker

Hvorfor har FTFa udviklet den?

Det har FTFa fordi de vi vil gøre det lettere at være jobsøger. Rigtig mange virksomheder beder ansøgere om at skrive en målrettet jobansøgning og sende den sammen med deres cv. Men det er svært at gennemskue ud fra et stillingsopslag, hvilke kompetencer du særligt skal fremhæve for at komme i betragtning. Ligesom det kan være svært at skrive en ansøgning, der er målrettet. Det bliver nemmere nu. På den måde kan jobmakkeren være med til at hjælpe dig med at skrive dig til en jobsamtale frem for at risikere kun at blive bedømt på, om du kan finde ud af at skrive en ansøgning.

Er der styr på datasikkerheden?

Den nye Jobmakker sørger for at behandle jobsøgernes data sikkert. I et cv står der nemlig typisk personoplysninger som navn, e-mail, adresse og telefonnummer.

Kasper Højvang Kyed fra FTFa forklarer: ”Som tommelfingerregel er det altid en god idé at undgå at dele personoplysninger. Men når du sætter dit cv ind i jobmakker, sørger vi for at lave en anonymisering af dine personoplysninger og eventuelle følsomme oplysninger. Derfor kan du trygt bruge jobmakker,” Desuden anvender Jobmakker GPT via Microsoft Azure, som sikrer at data processeres indenfor EU.

Arbejd videre med udkastet

Jobmakkeren er ikke et menneske, men en kunstig intelligens, der kan hjælpe dig rigtig godt på vej med at skrive en ansøgning. Jobmakkeren giver dig som ansøger et kvalificeret udgangspunkt at arbejde videre med. Men du skal altid kvalitetssikre ansøgningen efterfølgende. Og her har du stadig selv ansvaret for at føje sprogblomster eller personlige elementer til. Så den menneskelige hjerne er altså ikke på vej ud, men får blot en dygtig makker, når man skal søge job.

Læs mere på FTFa’s hjemmeside