I safu taler vi om ældrestyrken. Se vores tidligere artikel, som behandlede dette begreb.

I Danmark ser vi en forskydning i den demografiske udvikling, hvor der bliver stadig flere personer uden for arbejdsstyrken ift. de erhvervsaktive. Det har naturligvis stor betydning for, hvordan vi kan opretholde velfærdsstatens ydelser, hvis der er færre erhvervsaktive til at betale skat.

Det er derfor nødvendigt, at vi får flere ældre til at blive i beskæftigelse. Man kan sige, at forsørgerbyrden forøges, men i safu taler vi ikke om en ældrebyrde af den grund og vil hellere vende tingene lidt på hovedet og tale om ældrestyrken.

Vi er i Danmark nødt til at få udformet en bedre seniorpolitik for at gøre arbejdsmarkedet meget mere rummeligt, for at sikre at seniorerne bliver motiverede til at arbejde længere.

Der er flere grupper af de ældre som trækker sig fra arbejdsmarkedet af forskellige årsager:

En af de store grupper er de som er nedslidt af arbejdskravene. De har svært ved at følge med fysisk og har ofte problemer med helbredet og ofte også en kort uddannelse. En anden gruppe er de ældre, som har masser af energi,ressourcer, kompetencer, en mellemlang eller lang uddannelse og et mindre fysisk nedslidende arbejde. Men de trækker sig også, hvis de oplever manglende anerkendelse eller at deres arbejde giver mindre mening.

For mange handler det i høj grad om et manglende helbred, men der er naturligvis også faktorer som økonomi, arbejdsmiljø, personalepolitik og forholdet til kollegerne dvs. de sociale relationer. På mange arbejdspladser er der traditioner for, hvornår man trækker sig. De kan være svære at bryde.

Der kan derfor listes en lang række tiltag, som vil kunne ændre billedet:

Konkrete tiltag

• de økonomiske forhold kan forbedres for seniorer. Folketinget har besluttet, at der fra 1. januar 2023 ikke længere sker modregning i pensionen, når partner får udbetalt løn, efterløn, sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge. Det forventes, at omkring 100.000 danskere vil få gavn af de nye regler.
• ændring af arbejdsindholdet ved at reducerede det fysisk nedslidende arbejde eller meget krævende arbejdsopgaver
• nedsat tid er uden tvivl af umådelig betydning for mange ældre. Det giver masser af energi fx kun at arbejde 3-4 dage om ugen
• fleksible arbejdstider
• ekstra feriedage, som giver den enkelte mulighed for at holde mere ferie end tidligere
• kompetenceudvikling er ikke kun for yngre medarbejdere. Naturligvis skal ældre medarbejdere have fornyet deres indsigt i fx. ny teknologi og nye arbejdsmetoder. Det vi ved er, at ældre medarbejdere er bedre til at skabe overblik og træffe langsigtede beslutninger
• undersøgelser viser, at det kun er halvdelen af alle danske arbejdspladser, som gør en særlig indsats for at holde på de ældre. Der er en række forhold omkring arbejdets indhold, som virker motivationsfremmende. Det er fx ledelsens evne til at anerkende medarbejdernes arbejdsindsats, sikre den er meningsfuld og fastholde ansvaret hos den enkelte. Måske er det vigtigste her, at ledelsen klart giver udtryk for, at man ønsker at fastholde ældre medarbejdere
• ledelsens evne til at afstemme de indbyrdes forventninger fx via motivationssamtaler, hvor det bla. bliver afdækket, hvad der giver mening for den ældre, hvilke udviklingsmuligheder der skal arbejdes mod og hvilke af den ældre medarbejders kompetencer, som det er nyttigt at bruge i forhold til arbejdspladsens mål.

Et grundigt arbejde med nævnte tiltag på mange arbejdspladser vil uden tvivl være til stor nytte for arbejdspladsen, samfundet og ikke mindst de mange ældre, som meget gerne vil blive på arbejdsmarkedet.