Skal St. Bededag fjernes? Der er stor modstand.

I Danmark har vi siden 1686 haft en lovfæstet helligdag, som den gang afløste talrige andre bods- og bededage. Den er en del af vores kulturarv og har en særlig betydning for de fleste danskere. Det er endda en dag, som er vigtig for os med to særlige traditioner, som har udviklet sig i tidens løb.

Vi spiser varme hveder i tusindvis. Baggrunden for det er, at alle skulle holde fri på St. Bededag. Det gjaldt også bagerne, som ikke måtte arbejde fra solnedgang store bededags aften og hele bededag. Man kom derfor dagen i forkøbet ved at bage ekstra store hvedeknopper dagen før. Dem kunne borgerne varme dagen efter. Men det endte dog med, at de blev spist samme aften, da de endnu var nybagte og varme.

Den anden tradition, som er forbundet med St. Bededag er, at de københavnske borgere havde for skik at spadsere på byens volde store bededagsaften. Det hævdes, at denne skik opstod pga. det smukke klokkespil fra Vor Frue Kirke, der fik borgerne ud at spadsere og i øvrigt nyde, at træerne var ved at springe ud.

Der har været forsøg på at fjerne helligdagen før. Ved den såkaldte Helligdagsreform i 1770 var det planen at sløjfe den. Men det turde kongen alligevel ikke. Han havde brug for borgerskabets opbakning.

SVM regeringens regeringsgrundlag fra 14. december 2022 indeholder et forslag om at afskaffe St. Bededag som helligdag fra år 2024.

I safu tvivler vi på, at dette forslag har sin gang på jorden. Modstanden bliver stor fra mange sider. I fagbevægelsen opfatter vi den som et angreb på den danske model – lønmodtagernes rettigheder. Den slags ting skal der forhandles om. Det nytter ikke, at politikerne er så glade for den danske model og her kaster vrag på
den.

Fra kirkeligt hold vil der uden tvivl også komme mange protester. Dagen er bla en vigtig konfirmationsdag. Dagen opfattes som en del af vores kulturarv. Det gør derfor også ondt på mange, der gerne vil bevare funktioner i vores historie.

For det fleste borgere opfattes dagen, som sammen med den weekend som den ligger opad, som en særlig lille ferie, der bebuder forår og måske også dage til ro og eftertænksomhed og hvor mange trækker stikket og sætter sig sammen med familien og spiser de varme hvedeknopper.

I safu tvivler vi på det kloge i at fjerne denne dag og håber det aldrig vil lykkes.