Hvad kan I gøre sammen for at udvikle jeres arbejdsplads? På mange arbejdspladser er der stigende fokus på, at de ansattes trivsel hænger sammen med virksomhedens produktivitet.
I safu har vi hver uge kontakt med medlemmer, som søger vejledning i, hvordan de kan få forbedret deres arbejdssituation eller løst problemer på arbejdspladsen. Ofte bliver vi inddraget, når skaden er sket. For safu vil det derfor være en væsentlig opgave at rådgive medlemmer om, hvordan de i samarbejde med deres ledelse og kolleger kan forebygge og understøtte indsatser, som kan gavne trivslen i arbejdslivet. Det vil samtidig styrke produktiviteten og forebygge problemer, arbejdsrelaterede sygdomme fx som følge af stress. safu anbefaler:

1.       Sæt fokus på det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø

Tag en drøftelse af, hvad der belaster den enkelte i arbejdsmiljøet. Hvis en medarbejder falder på arbejdspladsen, vil man straks undersøge om der er noget, som er placeret forkert, så man kan komme til skade. Hvis en medarbejder melder sig syg på grund af belastninger i det psykiske arbejdsmiljø, er der en tendens til, at årsagen henføres til den enkeltes person.

Ved at sætte fokus på hvilke problemer, der er i det lokale arbejdsmiljø, kan der foretages en forebyggende indsats. Det kan fx handle om hvordan arbejdet er organiseret el. hvordan ledelse og medarbejdere kommunikerer i det daglige. I safu ser vi at en manglende eller dårlig kommunikation mellem ledelse og ansatte er den største grund til at mange problemer opstår.

Praktiske eksempler på hvad der kan gøres:

• lav en liste over hvad der belaster i det lokale arbejdsmiljø – fx hvilke kilder til stress kender I til?
• lav en liste med forebyggende initiativer fx hvordan I får et understøttende arbejdsklima
• bliv enige om hvad der er vigtigst og fokusér på det
• drøft hvordan I bedst kan kommunikere før problemer og misforståelser opstår
• drøft om I har brug for hjælp fra andre eller mere viden om hvordan stress opstår og kan håndteres

2.       Sæt fokus på jeres samarbejdsstruktur, involvering og beslutninger

Det behøver ikke at være svært at få en drøftelse omkring jeres daglige samarbejdsformer og beslutninger. Medarbejdere og ledere har en masse fælles interesser i, at arbejdet udføres på en god og effektiv måde.
Det er nødvendigt, at der er en fælles forståelse for at finde de problemstillinger, som betyder noget for den daglige trivsel og produktivitet. Der er brug for at inddrage alle medarbejdere og at have en ledelse, som handler på at løse problemerne.

Praktiske eksempler:

• drøft med kolleger, tillidsvalgte og ledere, hvordan I kan få en proces i gang
• find ud af hvad der giver arbejdsglæde i det daglige og hvad der kan være belastende.
  Notér de vigtigste forhold for hver enkelt og præsentér dem for hinanden
• lav en liste over de mest motiverende og de mest belastende forhold i arbejdet
• med udgangspunkt i den liste drøftes jeres fælles forslag til løsninger
• bliv enige om, hvem som handler på forslagene. Nogle forslag skal måske op i ledelsesniveauet på jeres arbejdsplads, da det kan være forhold, som I ikke selv kan løse eller træffe beslutning om
• bliv enige om, hvordan I sikrer at alle bliver informeret om jeres proces og resultater

3.       Sæt fokus på et godt arbejdsliv og balancen mellem arbejds- og familieliv

Din arbejdsplads kan bruges til at foretage indsatser og forebyggelse. I jeres fællesskab kan I sikkert udrette mere end I kan gøre som enkeltpersoner. Det gælder både i det daglige arbejde og når I arbejder på at forebygge forhold, som belaster den enkelte medarbejder.

Et område som det er oplagt at se på i samarbejde med ledelsen, er jeres arbejdstider. På en del arbejdspladser har man eksperimenteret med at sætte arbejdstiden ned til fx 30 timer om ugen. Arbejdsgiveren har naturligvis haft en forventning om at de normale arbejdsopgaver stadig bliver udført med samme kvalitet. Arbejdstageren har ved at skulle levere den samme ydelse på kortere tid skulle effektivisere sin indsats. Forudsætningen har været, at ingen gik ned i løn. Virksomheden har sat fokus på gode arbejdsvaner og effektive arbejdsmetoder for at hjælpe den enkelte med at være mere effektiv.

Flere forsøg har vist, at det er lykkedes. Ofte skyldes det, at den enkelte medarbejder er blevet gjort ansvarlig for at levere arbejdsopgaverne til aftalt tid. Det er ofte nødvendigt at ændre nogle arbejdsvaner, men det kan også skyldes at den enkelte får fokus på, hvornår man selv arbejder mest effektivt. Får man mulighed for selv at flytte rundt på sine arbejdstider vil ens produktivitet ofte kunne øges.

At gå ind i en proces som nævnet her bør ske med accept og forståelse fra alle parter, så man ikke ender med at blive presset til fx at arbejde over el. i sin weekend.

Kan man ikke blive enig om den nævnte metode kan mindre tiltag også være med til at sikre et forbedret arbejdsliv:

• Skab fleksibilitet i arbejdstiderne. Aftal at arbejdstiden skal være den samme, men at den kan lægges på tidspunkter, som bedre kan tilpasses den enkeltes privatliv.
• Mødernes længde. En arbejdsdag kan være fyldt med møder. Mange møder tager den tid, som de plejer, men ved indførelse af mødetider på fx 25 el. 40 minutter og enighed om at tiderne skal holdes, skaber man ofte mere plads til sine andre daglige arbejdsopgaver.
• At holde møder stående er ofte en god idé. Det fremmer mødets afvikling og det er godt for kroppen ikke at sidde mere ned end nødvendigt.
• En vekslen mellem korte intensive arbejdsforløb og pauser virker for mange effektivt. Her skal det sikres, at man i de forløb ikke bliver forstyrret af kolleger, telefoner el. mails. En arbejdsdag kan fx opdeles i 3 – 5 intensive arbejdsforløb placeret på de tidspunkter, hvor den enkelte er mest effektiv, kombineret med pauser og andre aktiviteter.
• De hjælpemidler, som man dagligt arbejder med bør naturligvis også have en kvalitet, så de ikke forsinker, men forbedrer muligheden for at udføre et godt stykke arbejde.

Der er mange andre forhold på arbejdspladsen, som kan skabe et godt arbejdsmiljø, et godt arbejdsliv og hvor stress ikke er en ødelæggende faktor.

Ledelsesmetoder og efter- videreuddannelse er områder, som denne artikel ikke har omtalt.

Det er helt oplagte områder for trivsel og produktivitet.