Hovedbestyrelsens beretning

Den årlige generalforsamling blev afholdt tirsdag den 21. maj 2019.

”Vil man elske livet, må man elske gentagelsen.” Dette lille citat af Søren Kierkegaard står i skærende kontrast til tidens mantra. Ikke mindst på jobmarkedet.
Her har vi Medarbejderudviklingssamtale og i stort set alle jobannoncer søger man efter medarbejdere, der har udviklingspotientiale. Sjældent efterspørger man personer, som finder tilfredsstillelse ved gentagelser i det daglige arbejde. Og det er ærgerligt.

Ikke for at være reaktionær eller bagudskuende åbnes beretningen med et fokus på gentagelser. Det er blot tankevækkende, at vi der er så forhippet på udvikling, og ’nyt mig her’ og ’nyt mig der’, alt andet lige også rummer en række gentagelser i mange af livets og arbejdslivets facetter.
Søger man nyt job, bliver der nogle steder rynket på næsen, hvis man har været fire år eller mere i sit forrige job. Sådan må den indre logik være, når kun hver fjerde lønmodtager er ansat i samme job, som for fem år siden.

Arbejdsmarkedet har brug for at finde en mere rolig puls, der bedre stemmer overens med vores natur. Ellers ender vi med at bruge for mange kræfter på selvsving og for lidt opmærksomhed på det, der reelt kan få enderne til at nå sammen.

Med disse ord indledte formanden generalforsamlingen. Du kan læse hele beretningen her:
Hovedbestyrelsens beretning 2018-2019