Den rigeste del af befolkningen er blevet endnu rigere og ejer endnu mere af den samlede formue.

Nye tal viser at uligheden mellem rige og fattige vokser. Det gælder både indkomst- og formueforskelle.

Udviklingen er langt fra ny, men en fortsættelse af årtiers stigende indkomstulighed i Danmark.

Hvis man blot ser på udviklingen i indkomster i de rigeste kommuner, er indkomsterne der vokset med omkring 40 pct. i de seneste 10 år.  I de kommuner, hvor indkomsterne i forvejen er lave, har der kun været en fremgang på ca. 15 pct.

Tallene kommer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i den årlige publikation: “Fordeling & Levevilkår”, som giver en status over ulighed, økonomisk fordeling og sammenhængskraften i Danmark. Læs publikationen her

Hovedkonklusioner fra rapporten:

• Indkomstudviklingen i 2021 bød på velstandsfremgang over en bred kam og indikerer, at danskerne har været godt rustet til det udbrud af inflation, der for alvor tog fat i 2022.
• På trods af, at den fattigste tiendedel af befolkningen umiddelbart så ud til at opleve en markant indkomstfremgang i 2021, så kan over halvdelen af væksten tilskrives familier med negativt indkomstgrundlag og voksne studerende. Fremgangen blandt de fattigste familier på tre pct. var høj set i forhold til de fleste andre indkomstgrupper, men blev overgået af den rigeste tiendedel, hvis indkomster voksede med over seks pct.
• Sammenhængen mellem ens forældres og egen indkomst er blevet stærkere over de sidste 25 år for den fattigste femtedel af befolkningen. Den helt afgørende indikator for at bryde den negative sociale arv fra bunden er gennemførelsen af en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Indkomstforskelle

Rapporten fortæller, at der er store forskelle om man er med i toppen af de disponible indkomster (til rådighed efter skat) eller i bunden. For den rigeste tiendedel af danskerne er den gennemsnitlige disponible indkomst vokset fra ca. 623.000 kr. i 2010 til ca. 863.000 kr. i 2021.

Det svarer til en reel stigning på 38,5 pct. For de øvrige indkomstgrupper har fremgangen været mindre, og blandt de 10 pct. fattigste er væksten i indkomsten fra 2010 til 2021 blot 8,5 pct., når der tages højde for inflation.

Formueforskelle

Forskellene er også markante hvad angår formuefordelingen, ifølge rapporten, hvor hovedkonklusionerne er:

• Den mest velhavende ene procent af danskerne besidder knap 25 pct. af den samlede nettoformue. Det er langt mere, end hidtidige opgørelser har vist, da det nu er muligt at medregne værdien af unoterede aktier i bl.a. familieejede virksomheder og modregne offentlig gæld til inddrivelse.
• Top-1-procent besidder over 80 pct. af den unoterede aktieformue. For denne gruppe udgør unoteret aktieformue i gennemsnit 31,7 mio. kr. pr. person.
• Overførsler af formue i unoterede aktier fra forældre til børn udgør et stort milliardbeløb årligt. De store formuer, der overføres, kan hovedsageligt henføres til bevægelser i den absolutte top af formuefordelingen.
• De største formuer findes i en række kommuner nord for København, hvor den gennemsnitlige formue er på op mod 7,4 mio. kr. pr. voksen. I de mindst velhavende kommuner er tallet derimod 1,3-1,4 mio. kr. pr. voksen.

Hvad betyder øgede indkomst- og formueforskelle i et land som Danmark?

Øgede indkomst- og formueforskelle i et land som Danmark kan have forskellige konsekvenser og betydninger, både positive og negative. Her er nogle af de måder, hvorpå øgede indkomst- og formueforskelle kan påvirke et land som Danmark:

Positive effekter

Nogle hævder, at større økonomiske incitamenter, som kommer med større forskelle i indkomst og formue, kan motivere folk til at arbejde hårdere, investere og tage risici for at forbedre deres egen økonomiske situation. Dette kan føre til øget økonomisk vækst. Desuden hævdes det, at øgede formueforskelle fører til mere kapital til rådighed for investeringer i økonomien, herunder investeringer i innovation og nye virksomheder, som kan skabe arbejdspladser og økonomisk vækst.

Negative effekter

Øgede indkomst- og formueforskelle kan føre til øget social ulighed, hvor de rigeste får flere muligheder og ressourcer end de fattigste. Dette kan resultere i lavere sociale mobilitetsmuligheder og følelser af uretfærdighed.

Der kan i et samfund med store forskelle opstå en stor mangel på forståelse mellem mennesker, som kommer fra forskellige sociale baggrunde. Man kan med andre ord have svært ved at acceptere det rimelige i store indkomst- og formueforskelle. Man taler om et tab af det sociale sammenhold.

Endelig kan de store indkomst- og formueforskelle påvirke den økonomiske stabilitet. Dette kan føre til bobler på bolig- og aktiemarkederne, som i sidste ende kan føre til økonomiske kriser.

Der er en lang række faktorer, som i sidste ende påvirker de store forskelle. Politiske beslutninger, vores socialpolitik, uddannelsespolitik og sundhedspolitik kan både forstærke eller mildne de negative virkninger af alt for stor ulighed og være med til at fremme en fornuftig velstandsfordeling,

I safu ønsker vi, at samfundsudviklingen vil mindske gabet mellem rige og fattige.