Lizette Risgaard trækker sig som formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) efter en række tumultariske dage med anklager om grænseoverskridende opførsel. Fredag besluttede man derfor i FH’s hovedbestyrelse at igangsætte en uvildig og ekstern advokatundersøgelse af anklagerne.
Men det skulle alligevel ikke vare mere end to dage, før Lizette Risgaard besluttede sig for at trække sig fra formandsposten – blandt andet efter massivt pres fra en række fagforbund, som i de seneste dage har opfordret hende til at gå af. En beslutning safu fuldt ud bakker op om, og som efter vores opfattelse også var strengt nødvendig. For det der måske ’var til at leve med’ da Lizette begyndte sit arbejde i fagbevægelsen, er uacceptabelt i dag.
Rundet af FTF-kulturen, som vi er det i safu, kan vi kun se undrende til, at man i FH har beholdt flere elementer fra en gammel og dårlig kultur i LO. Og blandt arvegodset har der åbenbart også været en tavshedskultur, hvor man stiltiende har ladet stå til, mens formanden gik over grænsen, selvom flere kendt til hendes svaghed for unge mænd. Ét er, at Lizette har haft ’lidt for flittige hænder’, men at den øvrige ledelse har ladet dét passere, uden at italesætte problemet i tide, er reelt set et muligt lige så stort problem.
I safu håber vi, at forretningsudvalget vil benytte den triste anledning til at analysere FH kulturen i dybden, så en handlekraftig og fornyet fagbevægelse kan genrejse sig efter denne krise. For fagbevægelsen skal være rollemodeller for alle ansatte på det danske arbejdsmarked, og dets ledere skal være det i endnu højere grad.
Hvis man skal kunne gribe ind over for ledere og medarbejdere, der har en adfærd som ikke er acceptabel, skal man selv have en adfærd, der er acceptabel. Vi lever i en tid, hvor kravene til dem, der stiller sig frem i offentligheden er, at der skal være overensstemmelse mellem det man siger, og det man gør.
Så kære FH; forstå at det er et “sundhedstegn”, at så mange ikke vil finde sig i chikanøs opførsel, og at alt ikke kan styres oppefra og ned. Kravet til fagbevægelsen er lydhørhed og respekt for dem fagbevægelsen er sat i verden for at gavne: De menige medlemmer.