I forlængelse af sidste artikel om at nye generationer med den nuværende lovgivning kan forudse en meget lang periode på arbejdsmarkedet før de i en sen alder kan gå på pension, har der i samfundsdebatten været fremført en del divergerende synspunkter.
For alle gælder det stadig, at vi i Danmark skal opretholde en sund økonomi, der sikrer at udgifterne til vores velfærdssamfund kan dækkes. Vi har yderligere behov for at gøre meget mere ved vores største udfordring – den grønne omstilling. Den omstilling koster og bliver kun dyrere jo længere omstillingen varer.
I vores pensionssystem skal vi finde en balance mellem rimelige tilbagetrækningsmuligheder for lønmodtagerne og et hensyn til sunde offentlige finanser. Her er vi nået til et punkt, hvor den store gruppe af lønmodtagere slet ikke finder det rimelig mere.
Det afspejler sig fx. i, at det er meget svært at få unge ind på mange erhvervsuddannelser. For hvem gider starte tidligt på et forløb, som fører til en mellemlang uddannelse og senere jobs, hvor vilkår og løn ikke er særlig gode? Med udsigt til et langt arbejdsliv, hvor du skal forbi de 70 år og måske længere.
I debatten er et synspunkt blevet gentaget: Der er stor forskel på at være lærling på 18-19 år og komme ud på arbejdsmarkedet eller 29-årig, som har læst i mange år og først nu skal i arbejde. Er det da rimeligt, at den ene skal arbejde 10 år længere, når vi nu også ved, at de med kortere uddannelse og lavere løn lever et meget kortere liv. De har heller ikke haft mulighed for at opbygge en stor pensionsformue, som evt. kan understøtte, at man kan gå tidligere på egenpension før folkepensionsalderen er nået.
Der skal rent ud sagt findes nogle rimelige løsninger.
I de senere år har stadig flere valgt at blive på arbejdsmarkedet, selv om de har nået deres pensionsalder. Den tendens er blevet styrket via tiltrækkende ordninger, nedsat arbejdstid, gunstigere beskatning og nok også et holdningsskift – nemlig at mange ældre forbliver effektive i deres jobs.
I takt med at flere pensionister forbliver i deres job og derved fortsætter som skattebetalere, er der også råd til, at flere som har brug for det, kan trække sig fra arbejdsmarkedet.
Vi er lige nu i en situation, som får tilliden til pensionssystemet til at knække for de mange, som skal arbejde i lang tid med udsigt til en lille folkepension og alle de i den rige ende, som har opsparet en privatpension, som gør at de selv kan bestemme, hvornår de vil stoppe på arbejdsmarkedet.
Her er der brug for en samfundsmæssig social retfærdighed og måske er løsningen en ”Tilbagetrækningslov” som sikrer, at de som har så rigeligt har udført deres samfundsbidrag kan komme tidligere på pension.