Får man et barn i dag er den forventede levetid 81,3 år. Det er 4 år mere end for et barn født i 2004.
Men selvom vi lever længere, er der meget stor forskel på, hvor længe man kan forvente at leve, alt efter hvor i landet man bor.
Det er faktisk blevet være; Fattige danskere dør flere år før deres rige naboer. Det viser sig, at en tredjedel af alle danskere dør før de bliver 75.
Danmarks Statistik har lavet statistik helt ned på sogneniveau. De største forskelle i levetid findes mellem borgere i Nordsjælland sammenlignet med Lolland og Falster. Her er forskellene på 83,8 år i Gentofte til 78,6 år i Lolland kommune.
Vi opfatter os i Danmark som et meget lige samfund, men det gælder slet ikke når det gælder helbred og levetid. Det er sådan, at de som tjener mest, lever markant længere end de, der tjener mindst.
Det viser nye tal fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Og vokseværket i uligheden er sket, selvom man fra politisk hold har et mål om at reducere forskellene.
Det er i høj grad blandt mændene, at der er store forskelle. Den fjerdedel af mænd med højest indkomst blev i 2021 i gennemsnit 84,2 år. Mens fjerdedelen med lavest indkomst i gennemsnit døde, når de var 73,9 år.
Der er altså en forskel i levealder på 10 år.
Det er problematisk i Danmark med den store sociale ulighed. Det betyder ganske enkelt, at din sociale position i høj grad bestemmer om du bliver syg og om hvor godt du formår, at blive rask igen.
Hvorfor er der så store forskelle?
Hvorfor har nogle danskere i det hele taget mindre risiko for at dø tidligt end andre?
Det skyldes flere faktorer, forklarer Peter Vedsted, der er professor ved Institut for klinisk medicin ved Aarhus Universitet, og som står bag et forskningsprojekt.
”Helt simpelt kan det sammenfattes nogenlunde sådan her: Det handler blandt andet om ting, du slet ikke har indflydelse på. Hvilken familie, du er født ind i. Hvordan de spiser. Hvilket overskud de har. Hvilken uddannelse de har. Sunde vaner. Al den slags ting.
Har din familie en høj social position, er du kort sagt ret godt stillet. Du får højst sandsynligt en uddannelse, du spiser højst sandsynligt nogenlunde sundt, og chancen er, at du som voksen får et arbejde, har en fin indtjening og kan finde ud af at navigere i sundhedsvæsenet”.
En lav social position betyder det omvendte, og følgerne for mennesker, der tilhører den gruppe, er til at tage at føle på, ifølge Peter Vedsted:
”De lever kortere tid. Og de er i større risiko for at dø tidligt. Samtidig får de mennesker tidligere i livet en eller flere kroniske sygdomme, hvis man sammenligner med de bedre stillede”.
Læs mere her.
Danmark er et ressourcerigt land. Med en relativ lige fordeling af ressourcer. Vi har gratis uddannelse, et gratis sundhedsvæsen, et socialt sikkerhedsnet, og til sammen betyder det, at vi faktisk er et af verdens rigeste lande. Blandt OECD-landene ligger vi nummer syv, når det gælder laveste ulighed.
Ifølge Peter Vedsted er det ikke kun paradoksalt, at vi bevæger os i den gale retning, når vi ellers er så lige. Det er også problematisk. For uligheden i sundhed betyder ifølge ham, at det i høj grad er det, du kommer fra – din familie, deres indtjening, vaner og sundhed, altså deres sociale position – som bestemmer om du bliver syg – og i hvilken grad du bliver rask igen.