Er vores politikere ved at miste forbindelsen til folket på gulvet?

Der er brug for at spise brød til inden Folketinget sætter pensionsalderen på. Vi er snart ved at have rekord i Europa i pensionsalder. Nu er planen, at sætte pensionsalderen op til 70 år for alle som er født efter 1. januar 1971.

Danmark er et af de lande i Europa, hvor folk skal arbejde længst, før man kan gå på pension – med en planlagt pensionsalder på 68 år i 2030. Kun Grækenland overgår Danmark med et halvt år. Men fremtidsudsigterne er endnu mere opsigtsvækkende.

EU’s prognoser siger, at Danmark i 2050 topper listen over lande med den højeste pensionsalder, hvis de nuværende planer bliver til virkelighed.

Her vil pensionsalderen være helt oppe på 71,5 år – en udvikling, der rejser alvorlige spørgsmål om rimelighed, arbejdsevne og social retfærdighed. Er det retfærdigt, at tusindvis af mennesker skal slides op med så mange år på arbejdsmarkedet?

NEJ! Der må være en grænse for hvor meget danskerne skal slides op inden de kan få nogle få år på pension!

FH har set nærmere på pensionsalderen i Europa og sammenlignet den med de forventede levetidsaldre. Læs mere på FH´s hjemmeside. 

Tjek evt. også, hvornår du kan gå på pension.