Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel
Indenfor de første seks måneder af din ansættelse har du som funktionær krav på et varsel fra din arbejdsgivers side på én måned.
Efter mere end seks måneder i jobbet – men indtil du har har været ansat i tre år – har du krav på tre måneders opsigelsesvarsel. Herefter forhøjes dit opsigelsesvarsel med én måned for hvert tredje års ansættelse op til 6 måneder.
Du skal have opsigelsesvarslet sådan, at det udløber, inden du får krav på et endnu længere varsel. Opsigelse kan derfor ske til en måneds udgang med følgende varsler:
Opsigelse kan derfor ske til en måneds udgang med følgende varsler:
Når man skal beregne, hvor længe du har været ansat, så skal prøvetid og eventuelle vikarperioder regnes med. Indenfor din prøvetid – som højst kan være på 3 måneder – kan din arbejdsgiveren opsige dig med 14 dages varsel på et hvilket som helst tidspunkt i måneden.
Hvis du i din kontrakt har aftalt forkortet opsigelsesvarsel ved et sygefravær på 120 sygedage inden for 12 måneder, kan arbejdsgiver opsige dig med kun en måneds varsel. Kommer du i den situation skal du straks kontakte safu, så vi kan være dig behjælpelig med beregning af sygeperioden.
Hvis du har været ansat i 12 år, skal din arbejdsgiver også udrede en godtgørelse på 1 månedsløn, inkl. pension (hvis det indgår i dine lønforhold), men uden feriepengeberegning. Hvis du bliver opsagt på baggrund af et sygefravær på 120 dage, skal du stadigvæk modtage en godtgørelse fra arbejdsgiver.
Hvis du har været ansat i 17 år, skal din arbejdsgiver udrede en godtgørelse på 3 måneders løn jf. principperne i ovenstående. Opsigelse skal af hensyn til bevisbyrden være skriftlig.