Har du styr på din pensionsopsparing?

De fleste af os tænker ikke på alderdommen. Vi lever i en travl hverdag, og bruger ikke energi på at sætte os ind i pension. Vi lever lidt i troen på, at pensionsopsparingen passer sig selv. Men det gør den ikke. Faktisk burde vi alle sammen få et grundigt årligt gennemsyn af vores pensionsopsparing. På den måde ville vi sikre os et bedre overblik over, hvordan vi står den dag vi går på pension.

I dag fortryder de fleste danske pensionister, at de ikke brugte mere tid og energi på deres pension. For sagen er den, at de fleste ikke har sparet nok op.

Vi tænker først på pensionen, idet øjeblik vi er blevet pensionister og dermed ikke længere har mulighed for at gøre en forskel. Vi reagerer først, når det er for sent.

safu vil derfor gerne opfodre dig til at forholde dig til din pensionsopsparing. Sæt dig ind i den inden det er for sent. Det er nu du kan gøre en forskel.

Reglerne for beskatning af kapitalpension bliver ændret pr. 1. januar 2013. Danske lønmodtagere med en kapitalpension, vil derfor skulle tage stilling til om de fortsat vil betale til kapitalpensionen (fradraget for indbetalinger afskaffes) samt om de vil benytte sig af en skatterabat (en fremrykning af skattebetalingen).

En ændring af reglerne stiller lønmodtagere overfor en række spørgsmål. Hvordan kan man gennemskue konsekvenserne af pensionsomlægningen? Hvad er der af fordele og ulemper ved omlægningen? Og hvad sker der med den kollektive pensionsordning?

Gode pensionsråd er dyre. Vores hovedorganisation FTF har lavet en kort introduktion til, hvad de nye regler betyder, og hvilke faldgrupper man kan komme ud for, hvis man vælger at omlægge sin pension.

Læs mere om “Nu er gode pensionsråd dyre”