Har Corona stukket en kæp i hamsterhjulet?

Det vurderer Malene Friis Andersen et stykke hen ad vejen er tilfældet. Malene er leder af forskningsprojekt Mesa (Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under Coronakrisen,) der arbejder hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. I et projekt blev 116 ledere og medarbejdere spurgt indtil deres læring, håb og erkendelser i Coronatiden. Deres svar har resulteret i en hjemmeside med råd og vejledning for arbejdspladser. Udover at spørge om hjemmearbejde, mental sundhed og lederskab undersøgte forskergruppen også, hvordan Coronakrisen har påvirket synet på arbejde og privatliv.

 

 

 

Ifølge Malene Friis Andersen har mange reflekteret over, hvilken betydning det havde pludseligt at blive tvunget til at forlade den hektiske hverdag og komme ned i tempo. I den travle hverdag tager man det let for givet, at tingene fungerer, som de gør, men med krisen blev der stukket en kæp i hamsterhjulet. Det gav mange muligheden for på et mentalt plan at overveje hvad der er nødvendigt og hvad der reelt er mindre betydningsfuldt. Mange fik tid til at spørge sig selv, hvorfor de egentlig fyldte ugen med møder, lange arbejdsdage dyre forbrugs vaner, når det der reelt betyder noget, er de nære relationer.

”Nogle danskere har haft mulighed for at bruge mere tid med deres familie under krisen, og det har fået dem til at overveje, om det egentlig er meningsfuldt at bruge så megen tid på at arbejde.” siger Malene Friis Andersen, ifølge Kristeligt Dagblad, den 19. juli då.

Forskningscenteret er ikke alene om at undersøge Coronakrisens påvirkning af arbejdslivet. Det seneste år er der blevet foretaget en del forskning på området. På Aalborg Universitet leder professor Thomas Bredgaard projektet ”Coronakrisen, arbejdslivet og den mentale sundhed”, der til efteråret skal i gang med sin fjerde og sidste spørgeskemaundersøgelse, der specifikt skal fokusere på, hvad vi har lært af krisen, og hvad det kan føre til i fremtiden.

Ud fra de første tre rapporter i projektet tegner der sig allerede et klart billede af, at mange under Coronatiden har taget deres arbejdsliv op til revision. Hvor nogle glæder sig til at komme tilbage til det de kendte, har andre spurgt sig selv om arbejdet egentlig behøver at fylde helt så meget i deres liv. For nogle har tiden med hjemmearbejde ført til en fornyelse af familielivet. Man er kommet tættere på hinanden og har fået større forståelse for hinandens hverdag. Andre har omvendt haft svært ved at arbejde hjemmefra, hvor grænserne mellem arbejde og fritid har flydt for meget sammen, samtidigt med at børnene også har været hjemsendt fra skole eller institution.

Ifølge Per Schultz Jørgensen, tidligere professor og forsker i børne- og familieliv, ”har danskerne i mange år kæmpet for at finde den gode balance mellem arbejdsliv og familieliv, og det er endnu ikke lykkedes. Vi arbejder stadig meget, børnene har lange institutionsdage, og det er blevet normalt, at familiemedlemmerne er spredt for alle vinde i løbet af hverdagene. Men krisen lader til at kunne give en ny drejning. Der er en erkendelse af, at vi skal passe på med at tømme familielivet for indhold. Det kan give en ny begyndelse, hvor vi arbejder mindre og mere hjemmefra. Det bliver ikke en revolution, men mere som et tankskib, der får sat en ny kurs.”

Danskerne skal ikke forvente, at deres ønsker om mindre arbejde og mere fritid uden videre kan blive til virkelighed, mener Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet. ”Balancen mellem arbejde og fritid er ikke noget, den enkelte bare vælger, men er også et politisk spørgsmål. Mens danskerne måske gerne vil arbejde mindre, ser økonomer og politikere for eksempel gerne, at de arbejder mere, så vi kan opretholde landets vækst og velfærdsniveau. Det er svært at forene de interesser, men jeg tror, der vil blive søgt kompromisser i de kommende år, når det kommer til blandt andet hjemmearbejde og fritid,” siger Henning Jørgensen.

I safu håber vi mange vil finde fornyet inspiration til at følge ”hjertet” i arbejdslivet. Kun når der er plads til at ”brænde” for arbejdet holder man til et langt arbejdsliv. I samme ombæring ønsker vi der skabes plads til en større grad af tillid og overbærenhed i tilgangen til arbejdslivet og kollegaerne. Det gælder om, at vi griber hinanden i at gøre det rigtige, fremfor at fastholde en kultur, hvor man mest af alt søger at gribe hinanden i det forkerte.  Eller som det blev udtrykt for år tilbage: Vi skal lære at se ”ridderen fremfor stodderen” i hinanden.

 

Denne nyhed er skrevet på baggrund af Mette Skov Hansens forsideartikel i Kristeligt Dagblad den 19. juli 2021.