Facebook og Twitter udfordrer ansættelsesretten

De sociale medier har indtaget landets arbejdspladser. Det stiller ikke alene krav til medarbejdernes disciplin, men også til lederne og tillidsrepræsentanterne, der skal sørge for, at ansættelsesretten bliver overholdt.

De er med i sofaen, på cafeen, hos svigerforældrene og ikke mindst på arbejdet. De sociale medier er blevet en integreret del af vores hverdag, og Facebook bliver åbnet samtidig med arbejdsmailen, når medarbejderen møder ind. Men hvor går grænsen for, hvad en medarbejder må skrive på Facebook? Og må en arbejdsgiver bruge de sociale medier til at finde informationer om sine ansatte?

Ifølge advokat og konsulent i FTF, Kia Dollerschell, er det vigtigt, at både tillidsrepræsentanten, organisationen og arbejdsgiveren forholder sig til de nye udfordringer, som sociale medier giver på arbejdspladsen.

“Næsten en ud af tre danskere har en Facebookprofil, og statistikker viser, at profilen bliver tjekket både i og uden for arbejdstiden. Set med juridiske øjne er det derfor fornuftigt at forholde sig kritisk til både medarbejdernes og arbejdsgivernes rettigheder på området,” siger Kia Dollerschell.

Ubetænksomhed kan have konsekvenser

Både medarbejdere og arbejdsgiverne har svært ved at finde grænsen for, hvilke udtalelser der hører til på Facebook, og hvilke der helst skal holdes i privaten, påpeger Kia Dollerschell.

“Det kan være, at en medarbejder skriver noget uhensigtsmæssig på et socialt medie eller ligefrem kommer til at offentliggøre forhold, som ikke skulle være havnet i arbejdsgiverens hænder. Omvendt kan medarbejderen også blive udsat for chikane på de sociale medier, hvilket i stigende grad er en tendens i den offentlige sektor,” siger Kia Dollerschell.

Primært er det dog medarbejderne, der glemmer at tænke sig om og kommer til at skrive noget negativt om virksomheden, chefen, kollegerne eller kunder. Og så klapper fælden. I sådan en situation krænker medarbejderen loyalitetspligten, og beviset ligger offentliggjort på internettet.

“Man skal derfor aldrig skrive på Facebook i arrigskab, men i stedet vente til pulsen er kommet ned, og man har lagt distance til situationen,” siger Kia Dollerschell.

Hun peger på, at medarbejderen generelt skal ytre sig på en måde, som ligger inden for loyalitetspligten og ikke strider med tavshedspligten.

“Og selvom offentligt ansatte har mere fleksible rammer til at ytre sig end privatansatte, er deres rammer ikke grænseløse. Hvis man er i tvivl, om en ytring er på grænsen, bør man drøfte sagen med sit fagforbund,” siger hun.

Sociale medier må ikke bruges til kontrol

På trods af at det ofte er medarbejderne, der skaber problemer i cyberspace, skal arbejdsgiveren også passe på.

“Arbejdsgiveren skal være loyal over for medarbejderne og må for eksempel ikke misbruge de sociale medier til at kontrollere sine medarbejderes adfærd. Herudover kræver persondataloven, at en arbejdsgiver skal behandle personoplysninger sagligt,” siger Kia Dollerschell.

Kia Dollerschell udkom med bogen “Sociale medier i ansættelsesretten” i juli 2012. I den forbindelse afholder hun kursus om emnet i FTF flere gange om året. På kurset klæder hun deltagerne på til at identificere problemstillingerne omkring Facebook.

“Jeg har undervist bredt i emnet, og det er min erfaring er, at både medarbejdere, tillidsrepræsentanter, HR-chefer og arbejdsgivere kan blive klogere på emnet. Man lærer kort og godt, at man ikke skal blande privatliv og arbejdsliv på Facebook, og hvordan man som faglig organisation varetager en sag, når det går galt,” siger Kia Dollerschell.