Opdatering af corona-vejledning

I forbindelse med den igangværende Corona-virus er der stort behov for kommunikation og en fælles linje/vejledning. Vores hovedorganisation FH har derfor udarbejdet nedenstående vejledning, som løbende bliver opdateret. Nedenstående vejledning er udformet som spørgsmål og svar og har til hensigt at svare på nogen af de oftest stillede spørgsmål. Det er et dynamisk dokument, som vil blive revideret og udvidet løbende. Vejledningen er udtryk for generelle fortolkninger, og der kan derfor være konkrete situationer, hvor fortolkningen vil være en anden. De udarbejdede svar skal ses i lyset af den alvorlige situation, vi er i på nuværende tidspunkt.

Kan min chef bede mig holde ferie af ikke-optjent ferie?

Arbejdsgiver kan ikke varsle ikke-optjent ferie til afholdelse, da der ikke er en pligt til at holde ferie men en ret. Ferie der er optjent fra et andet sted, som er optjent som feriegodtgørelse via feriekortordningen kan godt varsles til afholdelse, men har medarbejder ikke optjent noget ferie fra noget sted, kan de ikke tvinges på ferie.

En undtagelse hertil er, hvis din arbejdsgiver holder lukket under ferie, fx i påsken – i så fald har du ikke krav på løn, selvom du ikke har optjent ferie til alle de dage, virksomheden holder lukket. Din arbejdsgiver skal også ved ferielukning overholde de almindelige regler om varsling af ferie.

I hvor stort omfang skal man tåle midlertidigt, at skulle løse andre arbejdsopgaver end det man er ansat til?

Under force majeure-tilstande vil der være en berettiget forventning fra arbejdsgiver om, at ansatte i højere grad end under normale omstændigheder påtager sig arbejdsopgaver, der ligger uden for deres stillingsbeskrivelse og som kunne foregå på en anden adresse, end man normalt møder ind på. Dette vil især gælde for stillinger på samfundsvitale arbejdspladser inden for sundhedssektoren, madforsyning, el-forsyning m.m.

Som udgangspunkt vil man som ansat have ret til den samme løn og fx anciennitets- og kvalifikationstillæg, men der kan være særlige genetillæg, som ikke kan kræves udbetalt, hvis ikke man arbejder under den pågældende gene, jf. princippet i EU-Domstolens dom i sagen C-471/08.

Som eksempel på at Corona-virus anses for at være en force majeure-tilstand, der kan betyde, at det som arbejdsgiver er muligt at gå på kompromis med lønmodtagerrettigheder, skal der henvises til Arbejdstilsynets nye retningslinjer vedr. hviletid. Som det kan ses af linket nævnes dagligvarebutikker, som et af de eksempler på brancher, hvor det kan blive relevant at fravige hviletidsreglerne under henvisning til force majeure: https://at.dk/nyheder/2020/03/hviletidsregler-kan-fraviges-paa-grund-af-covid-19/

Hvilke muligheder har min arbejdsgiver for at indføre arbejdsfordeling?

Arbejdsfordeling kræver aftale og kan ikke indføres ved pålæg fra arbejdsgiver.

Aftale om arbejdsfordeling kan indgås for en hel virksomhed, afdeling eller produktionsenhed. Dvs. alle ansatte i den enkelte virksomhed/afdeling/produktionsenhed skal være omfattet af arbejdsfordelingen.

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd kan i særlige tilfælde godkende en arbejdsfordeling, selv om betingelsen om, at arbejdsfordelingen skal omfatte enten hele virksomheden, virksomhedsafdelingen eller produktionsenheden, ikke er opfyldt. Det forudsætter, at parterne er enige om det, eller at en sådan ordning er aftalt ved kollektiv overenskomst.

Aftalen skal indgås mellem den/de overenskomstbærende organisation/organisationer og din arbejdsgiver. Hvis der ikke er overenskomstmæssig hjemmel til at etablere arbejdsfordeling, kan arbejdsfordeling etableres ved anden kollektiv aftale.

Arbejdsfordeling indebærer en midlertidig nedsættelse af arbejdstiden, som kan etableres på flere måder:

· Mindst 2 hele dage pr. uge.

· 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed.

· 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed.

· 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed.

Hvilken betydning har etablering af arbejdsfordeling for mig og mine kollegaer?

Arbejdsfordeling betyder, at de ansatte på en virksomhed arbejder nogle dage, hvor de får løn fra virksomheden, og er ledige andre dage, hvor de får supplerende dagpenge, hvis de er medlem af en A-kasse.

Du får derfor ikke din fulde sædvanlige løn fra din arbejdsgiver under en periode med arbejdsfordeling.

Varigheden af en arbejdsfordeling kan i udgangspunktet maksimalt være 13 uger. Hvis en arbejdsfordeling skal være for en længere periode, kræver det godkendelse fra det regionale arbejdsmarkedsråd.

Medarbejdere, som omfattes af arbejdsfordelingen, kan frigøre sig uden varsel, hvis de opnår anden fuldtidsbeskæftigelse.

Hvilke ansættelsestyper kan indgå i en aftale om arbejdsfordeling?

Aftaler om arbejdsfordeling kan indgås for timelønnede, funktionærer og funktionærlignende ansatte.

Kan jeg blive afskediget under en arbejdsfordeling?

Under arbejdsfordelingen må din arbejdsgiver ikke afskedige ansatte på grund af arbejdsmangel i virksomheden, i den virksomhedsafdeling eller i den bestemte produktionsenhed, som arbejdsfordelingen omfatter.

Hvis der sker afskedigelser af ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, så ophører arbejdsfordelingsaftalen.

Hvis jeg tager mit barn med på arbejde fordi jeg ikke kan få pasning, hvordan er mit barn så forsikret, hvis det kommer til skade?

Dit barn vil ikke være dækket af den arbejdsskadeforsikring, din arbejdsgiver har tegnet. Hvis der er tale om en skade påført af et motorkøretøj, vil barnet være dækket af ansvarsforsikringen på motorkøretøjet. Sker skaden på barnet pga. arbejdsgivers eller en anden ansats uagtsomme adfærd, vil barnet kunne opnå erstatning fra disses ansvarsforsikring.

Hvad har jeg ret til, hvis jeg bliver syg med coronavirus?

Coronavirus er en sygdom, og du har derfor under sygdom ret til de ydelser, som du har ved al anden sygdom i henhold til overenskomst, lovgivning eller ansættelseskontrakt.

For funktionærer betyder det, at de har ret til deres almindelige løn.

For timelønnede vil det som regel kræve en vis anciennitet, før man har ret til løn under sygdom, og så kan lønnen godt være begrænset til en maksimal timeløn og en maksimal periode.

Skal jeg oplyse min arbejdsgiver om, at det er coronavirus, jeg er syg med?

Normalt har du ikke pligt til at oplyse din arbejdsgiver om, hvad du er syg med. Myndighederne anbefaler imidlertid, at du oplyser din arbejdsgiver om, at du er syg med coronavirus, så arbejdsgiveren kan tage fornødne foranstaltninger for at hindre yderligere spredning af sygdommen, der vil kunne få alvorlige konsekvenser.

Vi anbefaler også, at man på eget initiativ oplyser sin arbejdsgiver herom.

Jeg bliver forvirret, når jeg hører ord som karantæne, hjemmekarantæne, hjemmeophold og isolation. Hvad er forskellen?

Isolation er, når det er konstateret, at man er smittet med coronavirus, og lægerne sørger for at isolere patienten fra andre. Det kan både ske på et hospital eller derhjemme.

Karantæne er noget Styrelsen for Patientsikkerhed kan pålægge en person, hvis det vurderes, at der ud fra en konkret vurdering er høj risiko for, at han/hun er smittet. Denne karantæneform anvender myndighederne ikke i øjeblikket.

Hjemmekarantæne er en aftale, som Styrelsen for Patientsikkerhed laver med den enkelte om at blive hjemme og undgå tæt kontakt med andre personer i 14 dage. Deler man husstand med andre i perioden, vil de være omfattet af de samme forholdsregler. Det er denne karantæneform, som myndighederne anvender i dag.

Hjemmeophold betyder, at du anbefales at blive hjemme i 14 dage, fordi du har rejst i et særligt risikoområde (de røde Udenrigsministeriets rejsevejledning). Hvis du er medarbejder i sundheds- og ældresektoren og har borger- eller patientkontakt, er det et krav, at du bliver hjemme. Selvom hjemmeophold ikke er en karantæneform, så er det ofte det, der i medierne omtales som karantæne, og det er en ordning der anvendes meget.

Hvad sker der, hvis jeg bliver sat i hjemmekarantæne/hjemmeophold?

Hvis sundhedsmyndighederne eller en læge beder dig om at gå i hjemmekarantæne, er du stillet på samme måde som ved egen sygdom. Det betyder, at du har ret til samme betaling som ved andre former for sygdom jf. din overenskomst, lovgivning eller ansættelseskontrakt. Visse arbejdsgivere er uenige heri.

Hvis der ikke er tale om egentlig karantæne men derimod om hjemmeophold, som sundhedsmyndighederne anbefaler ved hjemkomst fra et af de særlige risikoområder (de røde i Udenrigsministeriets rejsevejledning), skal du kontakte din arbejdsgiver. Sundhedsmyndighederne anbefaler i den forbindelse, at arbejdsgiveren pålægger dig ikke at møde på arbejde.

Hvis arbejdsgiveren følger opfordringen og hjemsender dig, har du ret til løn under fraværet. Hvis arbejdsgiveren uanset dette anmoder dig om at møde, skal du kontakte sundheds-myndighederne og/eller din fagforening.

Det må antages, at offentlige arbejdsgivere skal følge sundhedsmyndighedernes anbefaling om at pålægge dig ikke at møde i disse situationer, og du vil derfor have krav på løn.

Skal jeg kunne dokumentere, at jeg er i hjemmekarantæne?

Ja, din arbejdsgiver kan godt bede dig om at dokumentere, at du er blevet bedt om at gå i hjemmekarantæne.

Hvad sker der, hvis jeg lige smutter ned og handler, selvom jeg er i hjemmekarantæne/ på hjemmeophold?

Når du kommer i hjemmekarantæne eller på hjemmeophold, er den primære årsag risikoen for at smitte andre – så den klare anbefaling er, at du respekterer, at du ikke skal have fysisk kontakt til andre. Hvis du overtræder din hjemmekarantæne/hjemmeophold, udsætter du andre for smittefare, men det er som udgangspunkt ikke et mellemværende mellem dig og din arbejdsgiver.

I grelle tilfælde, hvor din ageren kan smitte af på din arbejdsgivers image, eller hvis du ikke overholder din arbejdspligt under hjemmekarantænen/hjemmeopholdet, kan det muligvis have betydning for din ret til løn og måske endda medføre opsigelse eller bortvisning

Er der særlige hjemmeopholdsregler for sundhedspersonale?

Ja, hvis du er ansat i sundheds- eller plejesektoren skal du blive hjemme i 14 dage, hvis du har været i et risikoområde (de røde i Udenrigsministeriets rejsevejledning). Din arbejdsgiver vil som udgangspunkt skulle udbetale løn til dig i denne periode.

Skal jeg arbejde hjemmefra, hvis jeg er i hjemmekarantæne eller hjemmeophold?

Ja, hvis du ikke kan møde på arbejde og ikke er syg, så skal du i videst muligt omfang stå til rådighed for at udføre så meget som muligt af dit arbejde hjemmefra. Hvis du tilsidesætter din arbejdsforpligtelse under hjemmekarantæne/hjemmeophold, kan det på sædvanlig vis få ansættelsesretlige konsekvenser.

Hvis jeg selv vurderer, at jeg bør være i hjemmekarantæne eller hjemmeophold, kan jeg så blive hjemme?

Nej, det er myndighederne/en læge, der vurderer, om du skal i hjemmekarantæne. Så hvis du mener, du bør komme i hjemmekarantæne, skal du kontakte din læge. Hvis du bliver væk uden at være syg eller sat i hjemmekarantæne af myndighederne eller en læge, kan din arbejdsgiver trække dig i løn og i værste fald afskedige eller bortvise dig.

Reglerne om hjemmeophold er kun anbefalinger, medmindre du er i sundheds- eller pleje-sektoren, så hvis du selv er af den opfattelse, at du bør etablere hjemmeophold, skal du altid kontakte din arbejdsgiver først. Se nærmere under svaret på spørgsmålet: ”Hvad sker der, hvis jeg bliver sat i karantæne?”

Hvad sker der, hvis min arbejdsgiver sender mig hjem, fordi han er bange for, at jeg smitter mine kolleger?

Hvis din arbejdsgiver vælger at sende dig hjem, fordi du fx er forkølet, og han eller hun derfor vurderer, at du kan smitte dine kolleger, så skal din arbejdsgiver betale din løn. For her vurderer arbejdsgiveren på egen hånd – uden om myndighedernes anvisninger – at der er en risiko.

Kan min arbejdsgiver forlange, at jeg underskriver en tro- og loveerklæring om, at jeg ikke har været i kontakt med nogen, der har coronavirus eller er i smittefare?

Hvis der er en konkret grund til at bede om erklæringen, fx hvis din arbejdsgiver er et vikarbureau inden for sundhedssektoren, vil det formentlig være berettiget at bede om en tro- og loveerklæring på, at man ikke er bekendt med at have været udsat for potentiel smitterisiko.

Det er uklart, hvad erklæringen vil skulle bruges til på andre områder, og du bør derfor kontakte din fagforening, hvis du får forelagt en sådan erklæring fra din arbejdsgiver inden for andre områder end sundheds- og plejesektoren.

Hvad sker der, hvis jeg nægter at gå på arbejde af frygt for at blive smittet?

Hvis risikoen for at blive smittet på dit job er så konkret, at du kan anskueliggøre, at din ”sikkerhed, sundhed eller integritet” er truet, vil du kunne blive hjemme med løn. Men du løber selv risikoen for, at der ikke vurderes at være en konkret og nærliggende fare for dit helbred, og at du dermed ikke har krav på løn – og i sidste ende med risiko for bortvisning som følge af arbejdsvægring. Inden du bliver hjemme, skal du som minimum have forsøgt at finde en løsning med din arbejdsgiver.

Vi anbefaler, at du tager kontakt til din fagforening, inden du tager så drastisk et skridt.

Kan jeg blive hjemme fra arbejde, hvis min arbejdsgiver undlader at hjemsende en af mine kollegaer, der har været udsat for smitterisiko?

Hvis din arbejdsgiver ikke følger sundhedsmyndighedernes vejledning om at hjemsende en medarbejder i 14 dage, når kollegaen har været udsat for smitterisiko, så bør du kontakte sundhedsmyndighederne og din fagforening.

Hvis du er i en risikogruppe, kan du formentlig undlade at møde på arbejde, men stille din arbejdskraft til rådighed i det omfang, det kan lade sig gøre uden risiko for smitte fra kollegaen.

Hvis du ikke er i en risikogruppe, er retsstillingen mere usikker, men man bør ikke skulle acceptere konkret smitterisiko, og i det omfang kollegaen udgør en konkret smitterisiko for den enkelte, må man have adgang til ikke at arbejde sammen med kollegaen, bruge samme fællesfaciliteter som kollegaen eller tilsvarende.

Hvis jeg er i en særlig risikogruppe, kan jeg så blive hjemme, hvis jeg føler mig utryg ved at møde på arbejde?

Sundhedsstyrelsen definerer risikogrupperne som personer over 80 år og kronisk syge med moderat eller svær sygdom.

Hvis du er utryg, bør du tage kontakt til din læge og drøfte, hvad det er, der gør dig utryg ved at møde på arbejde. Er det lægens vurdering, at der er en konkret risiko omkring din sundhed ved at gå på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og se, om i kan finde en løsning, der fjerner risikoen – fx ved at arbejde hjemmefra eller blive fjernet fra et arbejds-sted, hvor du har meget personkontakt eller noget helt tredje.

Kan der ikke skabes en situation, hvor du kan udføre dit arbejde uden risiko for din sund-hed, så har du ret til at blive hjemme. Men hvis din arbejdsgiver er uenig i denne vurdering, risikerer du, at din arbejdsgiver ikke vil betale løn og i grove tilfælde, at du vil blive opsagt eller bortvist. Inden du bliver væk, bør du derfor kontakte din fagforening.

Hvis mit barn er i en særlig risikogruppe, kan jeg så blive hjemme, hvis jeg føler mig utryg ved at møde på arbejde?

Svaret er formentlig det samme som ovenfor, hvis du selv var i en særlig risikogruppe, men det er uafklaret.

Jeg arbejder med stor kontakt til rejsende fra hele verden. Har jeg særlige rettigheder?

Sundhedsmyndighederne vurderer ikke for nuværende, at der er behov for særlige forholdsregler for personer med meget kontakt til rejsende. Hvis du oplever rejsende med symptomer, anbefales du at undgå tæt kontakt samt hyppig vask af hænder samt at bruge håndsprit.

Hvad sker der, hvis jeg kommer i karantæne, mens jeg er på ferie?

Hvis du tager på ferie til et sted, hvor Udenrigsministeriets rejsevejledning ikke fraråder at rejse til (de gule lande i Udenrigsministeriets rejsevejledning), vil en karantæne pålagt af sundhedsmyndigheder eller en læge formentlig have samme retsvirkning som en karantæne pålagt i Danmark.

Får jeg hjemmekarantæne/anbefaling om hjemmeophold, hvis jeg har været i transit i en lufthavn i et risikoområde?

Nej, hvis du har været i transit i mindre end 12 timer, så vurderer sundhedsmyndighederne ikke, at der er behov for særlige forholdsregler, medmindre du selvfølgelig har været i konkret kontakt med en, der har symptomer på coronavirus.

Hvad sker der, hvis jeg ikke kan komme hjem fra en ferie på grund af aflyste fly eller lignende?

Du vil have lovligt forfald og vil ikke kunne blive opsagt, men du kan ikke forvente at mod-tage løn eller andre ydelser under fraværet. Hvis du rejste til et af de lande, hvor Udenrigsministeriet på tidspunktet for afrejsen frarådede man rejste til, så vil du risikere at blive op-sagt eller bortvist.

Hvis jeg har købt flybillet og betalt for hotel i et land, der efterfølgende er kommet på listen over lande, som Udenrigsministeriet fraråder, man rejser til (de orange og røde lande), kan jeg så godt tage afsted?

Du kan i princippet godt tage af sted, men vores klare anbefaling er, at du følger Udenrigs-ministeriets anbefalinger og lader være. Du vil, når du kommer hjem, formentlig blive bedt om at holde dig hjemme, og da du vidste, at dette ville ske, da du rejste afsted, så vil du nok ikke have ret til løn og i værste fald, vil du risikere at blive opsagt eller bortvist.

Hvis jeg ikke kan komme afsted på min planlagte ferie, kan jeg så forlange at komme tilbage på arbejde, så jeg har mine feriedage, når det igen bliver muligt at rejse?

Hvis du har planlagt ferien med din arbejdsgiver, kan du ikke forlange at komme på arbejde. Men i kan godt lave en gensidig aftale om det.

Kan min arbejdsgiver inddrage min allerede planlagte ferie, hvis han har brug for, jeg kommer på arbejde?

Er din ferie påbegyndt, kan ferien ikke inddrages.

Er ferien endnu ikke påbegyndt, kan den inddrages, hvis væsentlige upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Det vil sige, at der skal meget til, for at din arbejdsgiver kan inddrage din ferie, men situationen med coronavirus er alvorlig, og der kan sagtens opstå situationer, hvor arbejdsgiveren kan inddrage ferie – særligt inden for sundheds- og plejesektoren vil det nok hurtigt kunne blive relevant. Er du i tvivl, så kontakt din fagforening.

Kan min arbejdsgiver pålægge mig at holde ferie eller afspadsering uden varsel?

Normalt skal hovedferie varsles med 3 måneders varsel og restferie med 1 måneds varsel. Hvis særlige omstændigheder hindrer, at arbejdsgiveren anvender det fulde varsel, kan ferien varsles med et kortere varsel. Der vil være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af, om din arbejdsgiver kan varsle ferie med kortere varsel. Du anbefales derfor at tage kontakt til din fagforening, hvis din arbejdsgiver varsler ferie med forkortet varsel.

Som regel gælder der samme varslingsregler for feriefridage.  Afspadsering følger den enkelte overenskomsts regler.

Jeg skal på ferie til et land, der ikke er på Udenrigsministeriets liste over lande, som de fraråder rejser til. Min arbejdsgiver siger, at jeg vil få 14 dages hjemme-karantæne uden løn, når jeg kommer hjem. Kan det være rigtigt?

Nej, hvis din arbejdsgiver pålægger dig ikke at møde på arbejde i en situation, hvor sundhedsmyndighederne ikke vurderer, at der er nogen særlig sundhedsrisiko, så skal du som udgangspunkt have løn.

Hvad hvis jeg er taget på ferie til et område, hvor myndighederne har frarådet at tage hen?

Hvis du mod myndighedernes anvisning tager på ferie i et område, hvor der er smittefare (de orange og røde områder i Udenrigsministeriets rejsevejledning), så bringer du dig i risiko for, at det kan blive opfattet som misligholdelse af dit ansættelsesforhold. Nemlig hvis det ender med, at du på den baggrund ikke kan møde på arbejde efter ferien. Du vil i den situation ikke have ret til løn eller andre ydelser under dit fravær og i værste fald, vil du kunne blive opsagt eller bortvist. Derfor er det vigtigt at følge myndighedernes anvisninger.

Hvad er mine rettigheder, hvis jeg bliver sendt på tjenesterejse og bliver sat i karantæne/hjemmeophold?

Hvis du er sendt af sted på tjenesterejse af din arbejdsgiver og bliver sat i hjemmekarantæne på grund af smittefare, har du krav på at få løn i karantæneperioden. Her har arbejdsgiveren ansvaret, da det var vedkommende, der traf beslutningen om at sende dig af-sted på tjenesterejse.

Kan jeg nægte at tage af sted på en tjenesterejse?

Hvis Udenrigsministeriet i deres rejsevejledning fraråder rejser til det pågældende land/om-råde, kan du afslå at rejse. Hvis Udenrigsministeriet alene anbefaler særlig forsigtighed, kan du ikke nægte at rejse. Men din arbejdsgiver skal naturligvis foretage en risikovurdering af rejsen og gøre det muligt for dig at iagttage de forsigtighedsanbefalinger, Udenrigsministeriet anbefaler.

Kan jeg blive afskediget, hvis min arbejdsgiver som følge af virussen ikke har arbejde til mig?

Coronavirussen påvirker mange arbejdspladser og vil med meget stor sandsynlighed komme til at skabe en situation, hvor arbejdsgivere som følge af mangel på råvarer, kunder eller andet kan blive nødt til at afskedige medarbejdere.

Arbejdsgiveren skal i så fald følge de almindelige regler omkring afskedigelse – og udgangspunktet er, at afskedigelser i den situation er saglige.

Nogle overenskomster giver mulighed for hjemsendelse uden varsel i særlige situationer. Påberåber din arbejdsgiver sig en sådan hjemsendelsesadgang, og er du i tvivl om dine rettigheder i den situation, så bør du kontakte din fagforening.

Hvis der er tale om kollektive afskedigelser, vil reglerne i lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang skulle følges.

Hvilke rettigheder har jeg og mine kolleger, hvis min arbejdsgiver planlægger kollektive afskedigelser?

Loven om kollektive afskedigelser finder anvendelse, hvis afskedigelserne er begrundet i virksomhedens forhold, og antallet af beskæftigede er mindst 10 i virksomheder med mel-lem 21 og 99 medarbejdere, mindst 10 % i virksomheder med mellem 100 og 299 medarbejdere og mindst 30 i virksomheder med 300 medarbejdere eller derover. Der måles over et tidsrum af 30 dage.

Hvis loven finder anvendelse har din arbejdsgiver en række pligter, herunder pligt til forhandling med virksomhedens lønmodtagerrepræsentanter, der kan ledsages af særligt sagkyndige. Formålet med forhandlingerne skal være at nå frem til en aftale om at undgå eller begrænse de påtænkte afskedigelser samt afbøde følgerne af disse.

Såfremt arbejdsgiver ikke overholder sine pligter efter loven, herunder pligten til forhandling, kan afskedigede medarbejdere efter omstændighederne have ret til en godtgørelse.

Tag kontakt til din fagforening, hvis din arbejdsgiver planlægger eller effektuerer afskedigelser af flere ansatte i virksomheden inden for kort tid.

Mit barn har coronavirus, hvad er mine rettigheder?

Hvis dit barn bliver smittet med coronavirus, så er du som forælder stillet på samme måde, som ved enhver anden barns sygdom. Men du vil med meget stor sandsynlighed selv blive pålagt hjemmekarantæne, hvilket formentlig løser eventuelle pasningsproblemer.

Mit barn er i hjemmekarantæne/hjemmeophold, hvad er mine rettigheder?

Hvis dit barn er i hjemmekarantæne eller under hjemmeophold som følge af sundhedsmyndighedernes vejledninger, så betragtes barnet formentlig som sygt, og du har derfor samme rettigheder som ved anden sygdom hos barnet. Da hjemmekarantæne/hjemmeophold som udgangspunkt pålægges hele husstanden, vil du formentlig også selv være i hjemmekarantæne.

Hvis der skulle opstå en situation, hvor du ikke er i hjemmekarantæne/hjemmeophold sammen med barnet, så har du de samme rettigheder som ved anden sygdom, og du må derfor forsøge at skaffe alternativ pasning eller indgå en aftale med din arbejdsgiver om at arbejde hjemme, afholde ferie, holde fri uden løn eller en anden kreativ løsning. Du kan i særlige tilfælde have ret til frihed efter lov om lønmodtagerens ret til fravær fra arbejde af familiemæssige årsager. Du bør i den situation kontakte din fagforening.

Mit barns skole/daginstitution eller lignende er lukket. Kan jeg blive hjemme og passe mit barn?

Nej, hvis skolen eller daginstitutionen eller lignende lukker, vil det være din egen opgave at finde alternativ pasning, hvis pasning er nødvendig. Også her kan det være relevant, at for-søge at indgå en aftale med din arbejdsgiver om at arbejde hjemme, afholde ferie, holde fri uden løn eller en anden kreativ løsning – og i den situation vil det måske også kunne aftales at tage barnet med på arbejde.

Jeg kan ikke komme på arbejde, da bussen, jeg normalt tager, er blevet indstillet. Hvad er mine rettigheder?

Du er selv ansvarlig for din transport til og fra arbejde og skal derfor afsøge alle alternative muligheder. Er det helt umuligt at komme frem, så skal du orientere din arbejdsgiver hurtigst muligt. Du vil i så fald ikke kunne blive afskediget, men du vil heller ikke have krav på at modtage løn eller andre ydelser.

Myndighederne anbefaler, at man forsøger at undgå at køre i offentlig transport i myldretiden. Kan jeg forlange at få ændret mine mødetider, så jeg kan køre uden for myldretiden?

Nej, du kan ikke forlange at få ændret dine arbejdstider. Men det er en god ide at tage an-befalingen seriøst og drøfte med din arbejdsgiver, om det kan lade sig gøre at ændre på arbejdstiden eller arbejde delvist hjemmefra, så du ikke behøver køre i offentlig transport i myldretiden.

Jeg skal have besøg af en ven, der kommer fra et af de særlige risikoområder. Min arbejdsgiver siger, at jeg skal aflyse. Kan han/hun bestemme det?

Nej din arbejdsgiver bestemmer ikke, hvem du ser privat, men hvis du bliver syg, fordi du ikke overholder myndighedernes anbefalinger, så risikerer du at miste retten til løn under sygdom og i værste fald at kunne blive afskediget eller bortvist.

Myndighederne anbefaler, at man bliver hjemme i 14 dage, hvis man har været i et særligt risikoområde. Listen over risikoområder findes her: https://www.sst.dk/corona

Du bør medvirke til, at myndighedernes anbefalinger følges, og derfor bede din ven om ikke at komme på besøg og i stedet opfordre din ven til at følge myndighedernes anbefaling om at undgå fysisk kontakt med andre.

Jeg følte mig lidt sløj, men tog alligevel på arbejde. Jeg måtte imidlertid gå hjem i løbet af dagen. Det viste sig, at jeg havde coronavirus, og flere af mine kollegaer måtte derfor i hjemmekarantæne. Jeg er bange for, at min arbejdsgiver vil kræve sine tab erstattet af mig – kan han/hun det?

Der skal rigtigt meget til for, at en arbejdsgiver kan rejse et erstatningskrav mod sine med-arbejdere. Et erstatningsansvar vil som minimum kræve, at du havde positiv viden om coronavirus og undlod at fortælle dette til din arbejdsgiver eller til dine kollegaer og fortsatte med at komme på arbejde.

Jeg har fået coronavirus på arbejdet. Er det en arbejdsskade?

Det er ukendt hvilke konsekvenser coronavirus kan have på længere sigt, og sygdommen bør derfor anmeldes af egen læge til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er imidlertid dig selv, der skal sandsynliggøre, at du er blevet smittet på dit arbejde. Du kan læse mere på: https://aes.dk/da/Presse-og-nyheder/Nyhedsarkiv/2020/4_marts_coronavirus.aspx

Jeg synes ikke, at min arbejdsgiver tager myndighedernes anbefalinger alvorligt. Hvad kan jeg gøre?

Arbejdsmiljøloven fastslår, at arbejdsgiveren skal sørge for, at du kan udføre dit arbejde sikkerheds- og kendt med eventuelle sygdomsfarer. Hvis du har en begrundet mistanke om, at din arbejds-giver ikke lever op til disse forpligtelser, så skal du tage fat på din arbejdsmiljørepræsentant. Hvis der ikke er en arbejdsmiljørepræsentant på din arbejdsplads, så tag fat i din fagforening.

Hvad skal jeg generelt holde øje med?

Det er afgørende, at du nøje følger myndighedernes anvisninger. Hvis du ikke gør det, risikerer du i yderste instans at miste både løn og job.